JustSecure - IT-sikkerhed gjort enkelt

13/11/2025

Der kommer hele tiden nye metoder i brug. Læs Amanda og Benjamin historie herunder.

Vi blev udsat for et uhyggeligt angreb - nu er det kommet for tæt på!

I går aftes oplevede vi noget, vi aldrig havde troet, vi selv skulle stå midt i.

Et uhyggeligt og dybt grænseoverskridende angreb - lige der, hvor det gør allermest ondt 💔

Det var en lørdag aften som så mange andre. Vi havde brugt dagen sammen, og om aftenen skulle Amanda besøge en barndomsveninde inde i byen.

Ca. tyve minutter efter hun var taget afsted blev Benjamin ringet op fra Amandas nummer.

Men stemmen i den anden ende var ikke hendes.

Der blev sagt mærkelige ting, efterfulgt af forvrængede lyde. Opkaldet varede 38 sekunder - så blev der lagt på.

Benjamin blev naturligvis bange. Var der sket Amanda noget på vej til veninden?

Samtidig sad Amanda uvidende og hyggede sig hos sin veninde, langt væk fra telefonen. Da hun senere tjekkede den, så hun flere ubesvarede opkald - både fra en bekymret kæreste og fra ukendte numre.

Forsøg på at ringe tilbage førte ingen vegne. Numrene var døde eller lukkede.

Til sidst kom hun igennem til en pige, som lød ubehagelig og lagde hurtigt på.

Kort efter begyndte det at eskalere:

Flere opkald. Forskellige stemmer.
Mærkelige lyde.
Et barn, der skreg i røret.
En mand med forvrænget stemme, der sagde ubehagelige ting og lagde på.

Da vi endelig fik fat på hinanden, stod det klart:

Nogen havde misbrugt vores telefonnumre.

Et målrettet og ondsindet angreb for at skræmme os.

Politiet reagerede hurtigt og er nu i gang med at efterforske sagen som et muligt hackerangreb.

Vi deler det her, fordi det er vigtigt at sætte ord på, hvad der sker, når grænser bliver overskredet på den her måde.

De gik efter det, der betyder mest for os - nemlig hinanden.

Det kommer tæt på, når ondsindede personer angriber det mest personlige, man har.

Men det må ikke få lov til at stoppe os.

Vi nægter at lade frygten bestemme.

Vi nægter at bøje nakken.

Pas på jer selv derude.

Kh. Amanda & Benjamin

19/10/2025

Der skete jo ikke noget... Jeg klikkede – og verden gik ikke under.

Ingen fejlmeddelelse.
Ingen sort skærm.
Bare... ingenting.

Og i det, forstod jeg noget vigtigt:
Det farligste er ikke det, vi kan se. Det er det, vi ikke ved sker.

De usynlige konsekvenser. Dem vi ikke mærker, fordi computeren stadig virker og livet går videre.

Jeg har selv gjort det tusind gange:
Trykket acceptér alle, uden at tænke... (eller faktisk tænker jeg altid, at det er der nok nogle andre der har læst igennem - og hvis der virkelig stod noget farligt, er der nok nogle andre der fanger det og så beskytter det jo også mig!?... 🫣)

Det er jo ikke kun små tik bokse og mærkelige mails – men alt det andet mærkelige der sker online, som vi kan forklare...

På trods af jeg er opvokset med computere, tænker jeg ikke digitalt - jeg tænker og opfører mig som i den fysiske verden.

En sort skærm kan jeg forholde mig til og handle på, men jeg kan hverken se eller forholde mig til en "zero day" virus der er installeret et sted dybt i min harddisk eller en pludselig åben bagdør i min firewall.

Det er usynlig og det er teknisk, men det er noget vi skal lære at forholde os til... de usynlige konsekvenser.

Det er ikke teknologien, der gør os sårbare.
Det er os – når vi frasiger os ansvaret i det små.

De små handlinger, vi gentager.
Mikrobevægelser.
Klik, tilladelser, adgang – alt det vi gør uden at tænke eller på nuværende tidspunkt ikke forstår.

Jeg ved ikke med dig, men JEG vil ikke leve i frygt!

Vi har brug for en cybersans.

En ny evne til at mærke, før vi forstår.

- Bevidsthed. Ansvar. Teknologisk frihed.

Det lyder måske stort.
Men det starter i noget så småt som et klik.

Hvornår har du sidst gjort noget digitalt, du godt vidste var lidt... dovent?
(Bare rolig – jeg har selv en hel liste)

15/10/2025

Kender du typen, der deler… lidt for meget?

Det der blik i en kantinesamtale, hvor nogen pludselig fortæller noget, du slet ikke ved, hvad du skal bruge til:
Et barndomstraume, en seksuel oplevelse, en hospitalsjournal eller en skilsmissedetalje, du ikke har bedt om.

Din mimik trækker sig sammen, dine tæer krummer sig og en ubehagelig impuls løber ned gennem rygraden... Du sidder dér med en information, du bare ikke kan afvide.

Måske føler du dig endda forpligtet til at reagere, informationen er delt offentligt - bliver der grint eller grædt?
Bliver det akavet?
Bliver personen afvist eller grebet?
og hvordan kommer vi videre...?

Et menneskeligt dilemma, du aldrig bad om at få.

Det samme sker online.
Bare mere stille. Og meget mere permanent.

Bare fordi du ikke har et problem med at dele noget – betyder det ikke, at det ikke er et problem.

Frihed eller styrke er ikke at dele alt.
- Frihed er at vælge, hvem, hvornår og hvorfor.

Du har ret til at være personlig.
Men du har også ansvar for det private.

For selvom du ikke kan forestille dig, hvad nogen vil bruge dine data til –
betyder det ikke, at de ikke allerede gør det.

Og det handler ikke kun om dig.
- Men om de mennesker du er forbundet med – digitalt og menneskeligt.

Lille refleksion fra vores arbejde med foredrag i virksomheder og netværksgrupper i JustSecure
(to spørgsmål, vi elsker at stille – fordi svarene aldrig er ens):

- Hvad betyder “privat” for dig? Hvad vil du aldrig dele – og hvorfor?

- Hvad betyder “personligt”? Hvad kan du godt dele – og hvad er formålet?

12/10/2025

Fra slagter til forlagsmøder – og hvorfor teknologisk frihed kræver retning

Jeg har altid været god med mine hænder.
Som slagter vidste jeg, hvad jeg lavede - værktøjet lå rigtigt i hånden, tempoet sad i kroppen, og opgaven var tydelig.

Senere blev jeg konsulent for læring og teknologi.
Laptop i stedet for knive. Skjorte i stedet for forklæde.
Og det hele var anderledes.

Nye systemer, nye begreber, nye mennesker med nye holdninger.
Jeg forsøgte at gøre, som man gjorde der - men jo mere jeg fulgte andres metoder, jo sværere blev det at se, hvad der egentlig fungerede.

Når du ikke længere vurderer selv, mister du overblikket.
Du bliver god til at følge procedurer – men du mister fornemmelsen for, om de faktisk løser problemet.

Det var først, da jeg begyndte at stille spørgsmål igen, at jeg fandt tilbage til det, jeg altid har kunnet:
At skære det unødvendige væk.
At tage stilling til, hvad der virker – og hvad der spilder tiden.

I dag arbejder jeg med cybersikkerhed - et område med masser af støj og mange meninger.

Men opgaven er ikke at gøre det kompliceret - det handler om at skabe struktur.
Trække en streg og tage ansvar for, at det, man sætter op, virker i praksis.

Det er det, JustSecure handler om:
Cybersikkerhed med retning.
Systemer, der er til at styre.
Og løsninger, der holder.

10/10/2025

“Det har vi styr på”
“Det er ikke nok til handling og økonomi”

De to sætninger er dem vi hører allermest.

De fleste virksomheder ved godt, at cybersikkerhed er vigtig.
Men de føler det ikke.
Ikke endnu.

De venter på beviset.
På hændelsen, der gør det tydeligt, hvorfor det betyder noget.

Men når beviset kommer så er det altid for sent.

Vi tror ikke på frygt.
Vi tror på nysgerrighed.
På sundere, mere bevidste medarbejdere, der beskytter virksomheden – fordi de forstår, hvorfor det er vigtigt.

Oliivia har lavet en video, der sætter netop den tanke i bevægelse.

https://justsecure.dk
"Digital frihed er en kompetence, ikke en luksus."

08/10/2025

Han er ham der snakker i søvne – og tracker det.

Jeg er hende der taler med AI – i timevis.

Vi arbejder med cybersikkerhed.
Men vi kunne ikke være mere forskellige.

Kennet er den tekniske.
Ham der har alle svarene.
Den nærværende nørd, som tager tingene hurtigt og løser problemer, før jeg når at få dem tænkt færdig.
Han er lynhurtig – og stener, hvis det bliver kedeligt.

Jeg (Oliivia) er hende der udfordrer.
Jeg tænker i mønstre, spørger “hvorfor” lidt for mange gange – og elsker at sætte alting på hovedet, bare for at se hvad der gemmer sig nedenunder.
Introvert. Eftertænksom. Lidt for glad for kurser og udvikling.
Langsom på den gode måde.

Vi er hinandens modsætninger.
Og det er derfor, vi virker.

Jeg samler.
Han handler.

Han bygger.
Jeg mærker.

Men vi har samme grundtone:
Vi vil gøre en forskel.
Vi vil ændre det, der ikke virker – og skabe noget, der faktisk giver mening.

Ikke for at passe ind.
Men for at skabe rum, hvor mennesker og virksomheder kan få teknologisk frihed.
Ikke mere frygt. Ikke mere kaos. Bare ro i det, du forstår.

Vi elsker teknologi. Vi nørder apps, AI, sikkerhed og vanvittige ideer.
Men det handler ikke om teknikken.
Det handler om mennesker.
Om mikrovalg. Værdier.
Og om at stå stærkt sammen – hver for sig og som team.

Vi var aldrig nået hertil uden hinanden.
Og vi bygger JustSecure på netop det:
Forskellighed med fælles mål.
Bevidst teknologi. Menneskelig sikkerhed.

Hvilken modsætning kunne du godt bruge lidt mere af?

05/10/2025

Fra: [email protected]
Til: [email protected]

Sådan en mail er lige dukket op i mit system.
Mit navn står som afsender
Mit domæne står som modtager.
Problemet her er at jeg aldrig har sendt den mail..

Hvad sker der? 🫡

Nogen forsøger at udgive sig for at være mig ved at sende en falsk mail, der skulle ligne noget, jeg kunne have sendt.

I det her tilfælde sender de til en opdigtet adresse under mit domæne “justsecure.dk”

Sådan en mail skal selvfølgelig ikke lande i min indbakke.
Og i mit tilfælde fanger mit sikkerhedsfilter den, satte den i karantæne og viste mig, hvad der var sket.

Det er sådan angriberne arbejder:
• De tester tilfældige adresser på et domæne.
• Finder de en svaghed, kan de begynde at sende til rigtige kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

Forestil dig, at en kunde modtager en mail, der ligner, den kommer fra dig.
Måske en faktura.
Et link.
En besked, der haster.
Hvad er chancen for, at de kommer til at opdage, at den ikke er fra dig?

Her kommer lige tre små lækre forkortelser ind: SPF, DKIM og DMARC.

Det lyder måske som noget fra en IKEA-manual eller en ny musikfestival – men i virkeligheden gør de bare tre enkle ting:
• De sørger for, at kun de rigtige kan sende mails i dit navn.
• De sørger for, at falske mails bliver smidt ud, før nogen falder i fælden.
• De sørger for, at dit navn og dit domæne ikke kan misbruges frit.

Det ret lyder teknisk (det er det også inde bag ved.. men det behøver du ikke at tænke på 😅 ). Men i praksis er det bare som at sætte lås på døren og skilt på postkassen:

“Her bor vi – og nej, andre må ikke dele post ud i vores navn.”

Jeg møder rigtig mange som tænker: “Vi er jo for små. Hvorfor skulle nogen ville ramme os?”

Min pointe her er, at det ikke kun handler om størrelsen på din virksomhed.
Det handler om dit navn.
Din tillid.
Og de mennesker, der regner med, at en mail fra dig rent faktisk er fra dig.

Tillid kan tage år at bygge.
Men den kan hurtigt forsvinde, hvis en falsk mail får lov at slippe igennem.

Så mit spørgsmål til dig er:
Ville en falsk mail i dit navn blive stoppet – eller ville den lande direkte hos dine kunder?

01/10/2025

Skal der flere kvinder ind cybersikkerhed?

Vi sad til møde med en kvinde i kjole. Langt hår. Rolig fremtoning.
Men det, hun præsenterede, var gennemsyret af noget helt andet.

Et planlagt forløb om IT-sikkerhed.
Effektivt, målrettet, barberet ned så det kunne presses ind i en travl kalender.
Der var allerede lavet materiale. Sat en deadline. Og hun spurgte ikke til inputs.
Men man forventede ikke den store tilslutning – måske kun 8 deltagere.

Vi spurgte nysgerrigt ind:
Hvem er det målrettet til?
Hvordan vækker I interesse?
Hvad gør I, hvis ingen kommer?

Svaret lød:
"Vi har allerede skruet ned. Vi gør det så kort som muligt."

Og dér sad jeg. Med en følelse, jeg kender lidt for godt:
En fornemmelse af, at det ikke var deltagerne, der manglede interesse –
men måske formen, der manglede forbindelse.

For IT-sikkerhed er kedeligt for mange.
Men det er også livsnødvendigt.
Så hvorfor gør vi det til noget, vi bare skal overstå?

Jeg er ikke optaget af, hvor mange kvinder der kommer ind i IT-sikkerhed.
Jeg er optaget af, om der bliver plads til en feminin tilgang:

Ikke som pynt eller blødere formuleringer –
men som et skift i hele måden, vi arbejder med sikkerhed på.

For den maskuline tilgang er stærk.
Når der skal handles, besluttes, reageres hurtigt – den er uundværlig.

Men det feminine skaber noget andet:
- Refleksion og modstandskraft
- Proces og kultur
- Menneskelig forbindelse
- Nysgerrighed, nærvær, dybde

Cybersikkerhed fejler ikke i teknikken.
Det fejler i os. I kulturen. I hverdagen.

Så når vi snakker sikkerhed i virksomheder –
må vi også turde tale om energi.

For jeg tror ikke, vi får flere deltagere ved at gøre oplægget kortere.
Jeg tror, vi får flere med, når det giver mening.
Menneskeligt. Relationelt. Dybt.

Vil du dele dine tanker?
Hvordan mærker du det feminine og maskuline i den måde, der arbejdes med sikkerhed og teknologi i din organisation?

28/09/2025

“Skal ræven passe på hønsene?”

Jeg lavede en helt basal sikkerhedsgennemgang hos en virksomhed for nylig.

Og konklusionen var egentlig meget klar:

Der blev ikke taget backup hver 7. dag, som forsikringen krævede.
De opdaterede heller ikke systemerne, som forsikringen krævede.

Resultatet var, at forsikringen reelt ville kunne sige de ikke ville dække, hvis de nu blev blev ramt af noget - så helt værdiløs.

Kunden kunne sagtens se det trælse ved det scenarie og var egentlig også enig i, at vi skulle få kigget lidt på det.

Men i mellemtiden talte han så med sin forsikringsmand.

Og så var beskeden en anden: "Det behøver I ikke... I har det, I skal bruge - så det er bare et forsøg på at sælge dig noget.."

Så vi gik fra:
“Ja, lad os få styr på det”
til
“Nej, det har vi styr på”

På baggrund af et råd fra den selv samme mand, der har solgt dem en forsikringen, de ikke lever op til.

Så spørgsmålet her er: Skal ræven passe på hønsene?

Forsikringsmanden sælger en police.
Men han tager ikke ansvar for, om kravene i den faktisk er opfyldt...(Måske det er mangel på empati, eller ansvarlighed?)

Det kan godt gå hen blive en dyr lærestreg for mange virksomheder. Og hvis dette er standard procedurer fra forsikringsselskaberne - ja så har vi da et problem?

Min rolle er at rådgive virksomheder til at få tingene til at hænge sammen: At det, de tror, de har styr på – faktisk holder, også når det rent faktisk gælder...

Så når policen ikke dækker, fordi kravene ikke er fulgt, så er spørgsmålet ikke længere om du bliver ramt - men hvem der betaler prisen hvis du gør🫣