20/02/2019
I går blev jeg igen præsenteret for, hvordan benægtelsen sniger sig ind.
Sådan nogen som mig kan meget hurtigt bilde os selv ind “ Det var sgu da ikke så slemt, som familien siger !” Så begynder vi at romantiserer, og tænker på sol, sommer, fadølsanlæg og Nyhavn som springer ud! Et glas koldt hvidvin, og åh en lillebitte streg kokain i næsen, det sker der vel ikke noget ved” Det er så synd for os at vi skal holdes udenfor, og vi glemmer at det er synd for dem der elsker os, at vi begynder dette tankemønster. Selv om vi her ikke har rørt stoffet fysisk, så får vi den afhængige personligheds træk” HVORFOR?”
Fordi tilbagefaldet er i fuld gang og lære mennesker i rehabilitering ikke sine egne tilbagefaldstegn at kende, så er det kun et spørgsmål om tid før vi igen sidder i lort til halsen. Åh jeg høre det ALT FOR TIT “ Henrik det kom som et lyn fra en klar himmel “ altid her tager jeg personen med hen til vinduet og siger “ For fanden da det lyner ALDRIG fra en klar himmel, der skal en sky eller flere til, så dem har du altså overset pomfrit “
Jeg kender mine egne skyer fra et kursus i tilbagefaldsterapi hos Jørgen Maltesen, på CENAPS Danmark.
Så tilbagefald slutter med vi tager vores stof!! Jeg ved at stregerne på bordet vil føre mig hen til det forfærdelige billede, af min sidste sommer med druk, piller og kokain. Jeg ved jeg skal dø med sygdommen afhængighed, men mine børn, børnebørn Lisbeth og andre der elsker mig❤️Kommer ikke til at se mig dø af den👍
