13/08/2026
Kære du, jeg håber du har det godt i din business. Der er noget jeg har tænkt meget over på det seneste, i mit arbejde som Grafisk Designer og storyteller, som jeg ønsker at dele med dig her.
Og det er brugen af AI promt. Vi lever i en tid hvor vores hjerner er topstresset. Uden vores samtykke oven i købet. Det sker helt af sig selv, med den tid vi bruger på vores devices, hvor vi dagligt bliver fodret af short content, high peaks, data i massevis, som vores hjerner på én eller anden måde skal navigere i og sortere i.
Det skærer i mit hjerte hver gang jeg læser den klassiske tone af sammenligninger: "Det er ikke, men .... ", Og den meget tydelige bindestreg '-' i hver anden sætning.
Samt opremsningerne med alle emojierne...
For noget tid siden var jeg ude at spise med en god veninde, på et dejligt sted, og da jeg skulle vælge menuen, fik jeg serveret 5 stk. A4 ark med AI præsentationer af maden, som alle lignede hinanden og jeg stod forvirret og kunne intet vælge, og gik til sidst bare med den nemme løsning, først for.
Min hjerne kunne simpelthen ikke rumme den masse af data og grafik, presset ind på et A4 ark, når alt jeg var, bare var sulten og ønskede duften af bacon forklaret i 4 smukke linjer, på ét overskueligt menukort.
Jeg har da selv været der og har da også kørt mine famøse opslag med promt. Men ikke længere . . .
For der er noget vi glemmer . . .
AI har ikke empati eller indlevningsevne. Til gengæld, så er de toptunede til at tale os efter munden, og få os til at blive med dem lidt længere. Du har helt sikkert oplevet flere gange, hvordan hvert svar afløses af et nyt undersøgende spørgsmål.
Og de vil altid fortælle os hvor fantastiske vi er. For på den måde at vi bliver ved at fodre dem med data. For det er det, de lever af. Vores kærer AI venner.
Det betyder at der kommer en modtendens og det glæder mit hjerte enormt meget. For i alt den tid hvor AI eksploderer. Så søger vi mennesker helt naturligt den modsatte pol og det gør mig virkelig lettet.
Og har du læst med så langt, så vil jeg bare sige til dig, at der er en tendens lige nu, hvor der sættes en ære i det levede sprog, som AI aldrig vil kunne erstatte. Simpelthen fordi den ikke har empati, den kender ikke nuancerne i vores levede liv, og alt det sludder og fyldord den kommer med, er blevet den kontra og renhed i det talte sprog, som vi er begyndt at opsøge og efterspørge mere af.
Less has always been more.
Og DET giver dig en fordel, for det betyder at bare ved at være dig selv, bliver dine opslag automatisk enklere, mere levende, for du gør dig automatisk umage for ikke at lyde som AI.
Det syntes jeg er magisk i en tid, som er fuldstændig skævreddet og ude af proportioner, og jeg glædes ved tanken om menneskets styrke til atter at vende hjem til sig selv. Hvor livet gerne må være enkelt og ligetil.
Ja, beklager det blev en længere sag, men jeg havde brug for at lette mit hjerte.
Det betaler at gøre sig umage.
At skrive sine egne tekster.
At gøre sig sine egne refleksioner over hvad der virker og ikke virker i livet, forholde sig kritisk til de promter du får tilbage.
Kh. en meget træt grafisk designer der håber på, at vi vil stole mere på vores egne evner, på os selv i livet, med alt vores erfaring, følelser og forståelse for menneskelige relationer, i en tid med alt for meget data.
ALT for meget data . . .
